Bazar 2018

Lørdag den 21. april 12.00 - 18.00 afholdes der bazar i aulaen i Enghøjhuset, og der er gratis adgang for alle. Der er stadig ledige boder
Nu byder Avedøre Bibliotek, BuQetten, Fritidsbutikken og rigtig mange frivillige velkommen til årets store landsbyfest lørdag den 21. april fra kl. 12.00 til 18.00 i aulaen i Enghøjhuset. Det er et skønt og glad program med underholdning for enhver smag og boder, der lokker med alt fra hjemmelavede tasker til yufkabrød. 

 

Bazar 2018 

I år har vi indbudt vores nyligt pensionerede
præst fra Avedøre Kirke, Ida Kongsbak,
til at åbne Bazar 2018. Hun kender mange
af Hvidovres borgere og har i mange år været
en kendt og samlende figur i området. 

Bazaren er tænkt som et farvestrålende og
glittet dameblad, der er levendegjort af modeshow,
gospelkor, afrikanske flettefrisører og duften af
mynte, karry og chili.
I dagens anledning bliver det muligt at sidde
og spise maden, fra boderne, ved de runde
borde i biblioteket - ligesom man kan shoppe
alt fra tørklæder til hjemmestøbte lys.

 

Der er stadig ledige boder, og arrangørerne sørger
for, der er noget for enhver smag.
(For boder kontakt Lene Christensen, BuQetten
på 5084 3953 eller lct@hvidovre.dk).

Hvis du kommer lørdag den 21. april for at få en
stille stund med avisen, bliver du nok lidt overrasket,
for måske du bliver budt op til bulgarsk dans i stedet.
Alle er velkomne, og der er fri entré.